Bech & Raeder udvikler og producerer vi klimastyring til drivhuse og spirekasser. Vores idé er at skabe størst mulig plantevækst med mindst mulig energi. Vi har i skrivende stund (d. 17/5-2015)  prototyperne færdige til vores produktserier. Disse kan ses på Ledreborg Livsstilsmesse fra d. 22/5-25/5-2015. Produkterne er i handlen fra sommer 2016.

Vi har taget udgangspunkt i hvordan drivhuse bruges i Danmark. Typisk dyrkes der grønsager som agurk, peber, tomat og aubergine i jorden eller i kapilærkasser, mange har planter der året rundt og nogle bruger drivhuset til overvintring af frostfølsomme planter. Denne mangeartede brug af drivhuse har vi tænkt ind i vores klimastyring. Vores idé er at opdele drivhuset i zoner, som styres i forhold til de indbyrdes behov i zonerne. Der er i Symbia-programmet mulighed for tilslutning af 2 forskellige varmeenheder pr. styrebox. Det kan eksempelvis være: Jordvarme (til kapillærkasse), bordvarme (varme til et bord, hvor planterne står i en "plantetunnel") og rumvarme. Der kan tilsluttes et ubegrænset antal styreboxe.

styrebox til forsideOverordnet foregår klimastyringen med styreboxen. I styreboxen er der et USB-stik, hvortil en PC kan tilsluttes. Fra PC'en overføres et ønsket klimaprogram til styreboxen. Herefter kan klimaet styres både fra PC'en og direkte fra styreboxen.  Klimadata opsamles og forarbejdes til en graf, der kan udlæses.

En standard instilling kan være, at bordvarmen sættes til den temperatur, der ligger nederst i det interval, planterne trives ved. Jordvarmen sættes til det mindst acceptable for den pågældende plante, eksempelvis 18 0C for agurk. Typisk har man planter, der ikke tåler frost til overvintring i drivhuset, så rumtemperaturen sættes til 5 0C. Hvis temperaturen på bordet ikke kan opnås med den varme, der tildeles gennem bordet, hæves rumtempeaturen automatisk. Det samme gælder jordtemperaturen. Hvis varmen af en eller anden grund fejler, udløses en alarm.

Med vores klimastrying, kan man holde et plantebord på 1 m2 opvarmet året rundt med et maksimalt varmeforbrug på 100 Wh. Dvs. 20 øre pr. time, når der er koldest - altså 4,80 kr./døgn.

Symbicon er navnet på vores software, der er hjernen bag klimastyringen. Softwaren udvikles og opdateres jævntligt. Her på siden vil du kunne finde og downloade programmerne fra sommer 2016.

Vores produktion ligger i Danmark. Vi går ikke ind for, at man skal transportere varer halvdelen af jorden rundt, hvis de kan produceres i nabolaget.

Hvem er det så, der står bag virksomheden?

Vi er:

 

AndersAnders Gertz Bech, elektronikingeniør

 

 

 

 

migGert Raeder, hortonom.